CC Admir3 er et lukket youth hold – både drenge og piger er velkomne. Holdet er for meget øvede udøvere, der har mange års erfaring med cheerleading. På Admir3 er ambitionerne høje. Vi træner for at blive de bedste i Danmark. En del af træningen handler derfor også om at lære at trives i et ambitiøst holdmiljø. Det forventes, at udøverne deltager aktivt i alle træninger og tager ansvar for deres egen træning uden for den faste træningstid.
Admir3 vil arbejde meget med at lære korrekt teknik, der sikrer en sikker progression og dermed ligger et solidt grundlag for udøvernes fremtidige karriere i sporten. Holdet vil deltage i flere konkurrencer både i Danmark og Europa, så du skal have lyst til at rejse med dine holdkammerater. Som på alle andre hold i CC lægger vi stor vægt på et stærkt fællesskab. Selvom vi træner hårdt og målrettet, er der stadig plads til sjov, gode oplevelser og et stærkt sammenhold.
Holdet træner 2 gange om ugen, herudover er det et krav, at alle udøvere går til 1 times tumbling i løbet af ugen.
For at gå på Admir3 skal udøveren være indstillet på, at alle træninger, tumblingtimer og ekstra træninger er obligatoriske. Det betyder, at man kun melder afbud ved sygdom eller skolearrangementer. Cheerleading er i høj grad en holdsport, og det har stor betydning for hele holdet, hvis en udøver ikke møder op til træning.