CC FIERCE 4
SÆSON 26/27
CC Fierce 4 er et lukket youth hold – både drenge og piger er velkomne. Holdet er for meget øvede udøvere, der har mange års erfaring med cheerleading. På Fierce 4 er ambitionerne høje. Vi træner for at blive de bedste i Danmark. En del af træningen handler derfor også om at lære at trives i et ambitiøst holdmiljø. Det forventes, at udøverne deltager aktivt i alle træninger og tager ansvar for deres egen træning uden for den faste træningstid.
Fierce 4 vil arbejde meget med at lære korrekt teknik, der sikrer en sikker progression og dermed ligger et solidt grundlag for udøvernes fremtidige karriere i sporten. Holdet vil deltage i flere konkurrencer både i Danmark og Europa, så du skal have lyst til at rejse med dine holdkammerater.
Holdet træner 2 gange om ugen, herudover er det et krav, at alle udøvere går til 1 times tumbling i løbet af ugen. Som på alle andre hold i CC lægger vi stor vægt på et stærkt fællesskab. Selvom vi træner hårdt og målrettet, er der stadig plads til sjov, gode oplevelser og et stærkt sammenhold.
For at gå på Fierce 4 skal udøveren være indstillet på, at alle træninger, tumblingtimer og ekstra træninger er obligatoriske. Det betyder, at man kun melder afbud ved sygdom eller skolearrangementer. Cheerleading er i høj grad en holdsport, og det har stor betydning for hele holdet, hvis en udøver ikke møder op til træning.
Camps og opvisninger
Fierce 4 vil i år deltage ved 3 konkurrencer i junior advanced rækken.
- NM, Randers, Danmark - 29-31. januar 2027. Ca. pris 2000 kr.
- Spring Cup 2027, Royal Stage – Hillerød, 13. marts 2027. Ca. pris 800 kr.
- DM Showcase 2027, Gentofte Sportspark – Gentofte, maj 2027. Ca. pris 0 kr.
- DM 2027, Århus. 29. maj 2027. Ca. pris 2000 kr.
Holdet skal også til udlandet og konkurrere, det er dog ikke endnu besluttet, hvilken udenlandsk konkurrence det skal være. Dette vil blive besluttet inden holdfordeling og sæsonstart. Følgende konkurrencer er i spil:
Winter Open, Drammen, Norge. 13-14 februar 2027. Ca. 3500 kr.
GALC 2027, Hamborg, Tyskland. 20-21 marts 2027. Ca. pris 3500 kr.
SALC 2027, Hamborg, Tyskland. 05-06 juni 2027. Ca. pris: 3500 kr
Camps
Vi arbejder på at arrangere en CC Camp for alle konkurrencehold i løbet af efteråret. Planlægningen er stadig i gang, og de endelige detaljer er derfor endnu ikke på plads. Der vil blive meldt endeligt ud om campens afholdelse inden holdfordelingen og sæsonstart.
- CC Camp. Efterår 2026. Pris 800 kr.
Forventede omkostninger ved deltagelse i konkurrencer
Ovenstående priser er udelukkende vejledende, og vi tager forbehold for prisændringer. Betaling for konkurrencer forventes opkrævet ca. 1½ måned før afholdelse. Hvis man har betalt for en konkurrence, refunderes beløbet ikke ved afbud.