CC Shimmer er et åbent mini-hold for begyndere i alderen 9-12 år. Både drenge og piger er velkomne. Udøverne på Shimmer er enten helt nye i sporten eller har lidt erfaring med cheerleading eller gymnastik.
Der vil være fokus på at blive gode til sportens grundlæggende elementer. Derudover vil der blive trænet målrettet for at lære nye skills. Dette gøres gennem masser af øvelser, som sikrer korrekt teknik og en sikker progression.
Vi har stort fokus på at have det sjovt til træning og på at skabe et stærkt sammenhold på holdet. På Shimmer vil træningen fortsat være præget af indlæring gennem leg, dog i mindre grad end på vores øvrige mini novice-hold.